Papirklip er noget, jeg har lavet stort set hele mit liv...
I 4.klasse introducerede en spændende lærer mig til det sort/hvide klip.
Da jeg sad i et sommerhus som 16-17 årig, kom jeg på den tanke: Hvad kan du få ud af "ingenting"? - Og så klippede jeg løs i ugebladenes kulørte sider. Det var sagnagtige figurer. Min egen frie fantasi.
I tyverne kom jeg igang med større sort/hvide klip. Stadig mytologiske,fri fantasi. Til at starte med var de to-dimensionelle, men efter nogle tegnekurser i Kolding og Kbh. skete det, at der kom noget tre-dimensionelt ind i det.
I 2007 fejredes H.C.Andersens jubilæum. Der begyndte jeg at fortolke hans figurer. Først kun i sort/hvid, men efter nogle år begyndte jeg at eksperimentere med at farvelægge dem med akvarel.
- Jeg kan egentlig bedst lide det billedudtryk, hvor man er tro mod det sort/hvid udtryk - klippet i et. - Men det andet har vel også sin charme...
- De viste billeder er alle "barnligt naive" - for at være tro mod H.C.Andersens univers...